-
1 måtta
I substantiv1. måde(hold), rimelig (øvre) grænseMan ska hålla måtta(n) - det är huvudvillkoret för all njutning!
Man skal (bør) være mådeholden - det er hovedvilkåret for al nydelse!
Det får vara (någon) måtta på det!
Det må ikke blive for meget, nu må det være nok!
Det er alt, alt for meget
Med måtta, lagom
Med måde, tilpas
II verbumUmådeligt, vældig meget
1. sigte efter, rette et slag modDen oskyldigt anklagade hade fått nog och måttade plötsligt ett slag mot polisen
Den uskyldigt anklagede havde fået nok og rettede pludselig et slag mod politimanden
2. måle noget -
2 måtta
I substantiv1. måde(hold), rimelig (øvre) grænseMan ska hålla måtta(n) - det är huvudvillkoret för all njutning!
Man skal (bør) være mådeholden - det er hovedvilkåret for al nydelse!Særlige udtryk:Det får vara (någon) måtta på det!
Det må ikke blive for meget, nu må det være nok!Det er alt, alt for megetMed måtta, lagom
Med måde, tilpasUmådeligt, vældig megetII verbum1. sigte efter, rette et slag modDen oskyldigt anklagade hade fått nog och måttade plötsligt ett slag mot polisen
Den uskyldigt anklagede havde fået nok og rettede pludselig et slag mod politimanden2. måle noget -
3 minne
substantiv1. hukommelse, evne til at kunne huskeJag har haft ett gott minne, men...
Jeg har haft en god hukommelse, men...
Efter att ha förlorat minnet i en bilolycka började Lennart att teckna och måla
Efter at have mistet hukommelsen ved en bilulykke begyndte L. at tegne og male
2. noget man husker, erindringJag har inget minne av att jag har träffat henne förut, men säger du Skara så minns jag svagt nånting (någonting)
Jeg kan ikke huske, at jeg har mødt hende tidligere, men siger du S., så dukker der et eller andet op
3. minde, ting/genstand som minder en om nogetEn bog om svenske filmstjerner i udlandet - i erindring om G.G. (G.G. 1905-90, svensk skuespiller der gjorde karriere i Hollywood)
4. souvenirHa någon/något i gott minne
Huske nogen/noget vældig godt
Mindes nogen, vise respekt for nogen der er død
Skrive sig noget bag øret, ikke glemme noget
Et minde for livet, noget man aldrig glemmer
Blot et minde, snart er det helt væk
-
4 minne
substantiv1. hukommelse, evne til at kunne huskeJag har haft ett gott minne, men...
Jeg har haft en god hukommelse, men...Efter att ha förlorat minnet i en bilolycka började Lennart att teckna och måla
Efter at have mistet hukommelsen ved en bilulykke begyndte L. at tegne og male2. noget man husker, erindringJag har inget minne av att jag har träffat henne förut, men säger du Skara så minns jag svagt nånting (någonting)
Jeg kan ikke huske, at jeg har mødt hende tidligere, men siger du S., så dukker der et eller andet opEn bog om svenske filmstjerner i udlandet - i erindring om G.G. (G.G. 1905-90, svensk skuespiller der gjorde karriere i Hollywood)3. ting/genstand som minder en om noget, souvenirMuren var en erindring om den tid da B. var en delt bySærlige udtryk:Ha någon/något i gott minne
Huske nogen/noget vældig godtMindes nogen, vise respekt for nogen der er dødSkrive sig noget bag øret, ikke glemme nogetEt minde for livet, noget man aldrig glemmerBlot et minde, snart er det helt væk -
5 klocka
I substantivKirkeklokkerne i R. (kendt kirke i Stockholm)
Jeg plukkede klokkeblomster og margeritter til min 'midsommerkrans' (blomsterkrans til håret)
Uret taber tid, går bagefter
Vi ringede på, men ingen lukkede op
damklocka; dörrklocka; väckarklocka
dameur; dørklokke; vækkeur
Vide hvad klokken er slået, forstå hvad der er i vente, hvor galt det står til
Gå tilbage i tiden; Være bagstræberisk
Det lyder ikke bekendt, der falder ikke nogen tiøre
Nogen skal dø eller forlade sin stilling, sit opdrag m.m.
Klockan är bara barnet!
II verbumKlokken er jo ikke så mange!
1. måle tidAtt löpa 100 meter utan att klocka (bli klockad) gjorde jag ofta när jag var ung
At løbe 100 meter uden at måle tiden gjorde jeg tit, da jeg var ung
-
6 klocka
I substantivKirkeklokkerne i R. (kendt kirke i Stockholm)Jeg plukkede klokkeblomster og margeritter til min 'midsommerkrans' (blomsterkrans til håret)Uret taber tid, går bagefterVi ringede på, men ingen lukkede opSammensatte udtryk:damklocka; dörrklocka; väckarklocka
dameur; dørklokke; vækkeurSærlige udtryk:Vide hvad klokken er slået, forstå hvad der er i vente, hvor galt det står tilGå tilbage i tiden; Være bagstræberiskDet lyder ikke bekendt, der falder ikke nogen tiøreNogen skal dø eller forlade sin stilling, sit opdrag m.m.Klockan är bara barnet!
Klokken er jo ikke så mange!II verbum1. måle tidAtt löpa 100 meter utan att klocka (bli klockad) gjorde jag ofta när jag var ung
At løbe 100 meter uden at måle tiden gjorde jeg tit, da jeg var ung -
7 svart
adjektiv1. sort, mørkSJ vill måla sina brotåg svarta för att resenärerna inte ska förväxla dem med Skånetrafikens Öresundståg
SJ vil male sine brotog sorte, sådan at de rejsende ikke forveksler dem med Skånetrafikkens Øresundstog
2. ulovligVar försiktig med det där bemanningsföretaget, det står på svarta listan (är svartlistat)!
Pas på med det der bemandingsfirma, det står på den sorte liste!
3. meget sørgelig (symbol for sorg, modgang eller lign.)5. om den skakspiller som har de sorte brikker (sport, spil og leg)Betegnelsen 'svartskalle' (=sort hoved, perker) har i dag fået en mere neutral betydning
becksvart; helsvart; kolsvart; korpsvart; nattsvart
bælgmørk; helt i sort; kulsort; ravnesort; bælgmørk
At få det sort på hvidt, en skriftlig bekræftelse på noget
Gøre sort til hvidt, forandre noget til det modsatte
Kun se det sørgelige eller kedelige i noget, være pessimistisk
Sidde med Sorteper, være den der skal løse problemet, fordi ingen anden vil; blive udsat for noget negativt
Der var sort af mennesker, masser af folk
-
8 gå upp
uregelmæssigt verbum1. bevæge sig op til et højere niveau, bevæge sig op og ud af sengen2. øge, stige (om fx vægt/værdi/pris)Oj, jag har gått upp fyra kilo!
Uf, jeg har taget fire kilo på!3. gå løs, gå op, løsne sig, åbne sig m.m.4. kunne sammenlignes med, kunne måle sig med (med 'mot')5. gå op i noget, intensivt hellige sig noget, interessere sig for nogetF. går helt op i sine studier i kinesisk sprog -
9 svart
adjektiv1. sort, mørkSJ vill måla sina brotåg svarta för att resenärerna inte ska förväxla dem med Skånetrafikens Öresundståg
SJ vil male sine brotog sorte, sådan at de rejsende ikke forveksler dem med Skånetrafikkens Øresundstog2. ulovligVar försiktig med det där bemanningsföretaget, det står på svarta listan (är svartlistat)!
Pas på med det der bemandingsfirma, det står på den sorte liste!3. meget sørgelig (symbol for sorg, modgang eller lign.)5. om den skakspiller som har de sorte brikker (sport, spil og leg)Betegnelsen 'svartskalle' (=sort hoved, perker) har i dag fået en mere neutral betydningSammensatte udtryk:becksvart; helsvart; kolsvart; korpsvart; nattsvart
bælgmørk; helt i sort; kulsort; ravnesort; bælgmørkSærlige udtryk:At få det sort på hvidt, en skriftlig bekræftelse på nogetGøre sort til hvidt, forandre noget til det modsatteKun se det sørgelige eller kedelige i noget, være pessimistiskSidde med Sorteper, være den der skal løse problemet, fordi ingen anden vil; blive udsat for noget negativtDer var sort af mennesker, masser af folk -
10 lida
uregelmæssigt verbum1. lide, tåle, udstå, blive pint, ha' det svært3. gå, skride fremad (om tid)Have for lidt af noget, mangle noget
Lide et tab, miste noget vigtigt
Vad det lider: Jag får väl måla grinden vad det lider
Ikke nu, men senere: Jeg må altså male den (have)låge (før eller senere)
-
11 mått
I Se: må II substantiv1. måleenhed2. mål, måleske, målebæger m.m.3. størrelse, mængde, grad m.m.En konsertsal av imponerande mått (udt. kånsär)
längdmått; midjemått; rymdmått
længdemål; taljemål; rummål
Svare til forventningerne, være opgaven voksen
Ta mått på någon/något
Måle nogen/noget
Målet er fuldt, nu kan det være nok
Rigeligt, tilstrækkeligt
-
12 pejla
verbum1. pejle (fx om retningen til nogen/noget)3. anstrenge sig for at få øje på noget, udforske nogetTypiskt Anders, han pejlar in varenda tjej i lokalen
Typisk A., han tjekker (studerer) hver eneste pige i lokalet
-
13 lida
uregelmæssigt verbum1. lide, tåle, udstå, blive pint, ha' det svært3. gå, skride fremad (om tid)Særlige udtryk:Have for lidt af noget, mangle nogetLide et tab, miste noget vigtigtVad det lider, vad tiden lider: Jag får väl måla grinden vad det lider
Med tiden, lidt efter lidt, ikke nu, men senere: Jeg må altså male den (have)låge (før eller senere) -
14 mått
I Se: må II substantiv1. måleenhed2. mål, måleske, målebæger m.m.3. størrelse, mængde, grad m.m.En konsertsal av imponerande mått (udt. kånsär)
Sammensatte udtryk:längdmått; midjemått; rymdmått
længdemål; taljemål; rummålSærlige udtryk:Svare til forventningerne, være opgaven voksenTa mått på någon/något
Måle nogen/nogetMålet er fuldt, nu kan det være nokRigeligt, tilstrækkeligt -
15 pejla
verbum1. pejle (fx om retningen til nogen/noget)3. anstrenge sig for at få øje på noget, udforske nogetTypiskt Anders, han pejlarinvarenda tjej i lokalen
Typisk A., han tjekker (studerer) hver eneste pige i lokaletSærlige udtryk: -
16 mäta upp
verbum1. opmåle, finde ud af hvor meget noget målerVill du mäta upp fyra meter av det randiga bomullstyget!
Vil du gi' mig fire meter af det stribede bomuldsstof!
-
17 mäta upp
verbum1. opmåle, finde ud af hvor meget noget målerVill du mäta upp fyra meter av det randiga bomullstyget!
Vil du gi´ mig fire meter af det stribede bomuldsstof! -
18 mäta sig med
verbum1. måle sig medKunna mäta sig med någon/något
Kunne måle sig med nogen/noget, være lige så god
-
19 mäta sig med
verbum1. måle sig medSærlige udtryk:Kunna mäta sig med någon/något
Kunne måle sig med nogen/noget, være lige så god -
20 avporträttera
verbum1. male/tegne et portræt af nogen/noget
- 1
- 2
См. также в других словарях:
Gutes — 1. Alles Gute kommt von Gott. Dän.: Alt godt er guds gave, det ondt er straf for synden. (Prov. dan., 254.) Frz.: Dieu est le principe de toutes choses. 2. Auch des Guten kann man zu viel thun. – Bremser, 15; Bücking, 43; Blum, 572; Zehner, 118.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Unglück — 1. Allein vnglück vnd armut ist vor den Neidhard gut. – Gruter, III, 4; Lehmann, II, 33, 21; Simrock, 7478. 2. Alles Vnglück fahet sich in Gottes namen an (in nomine Domini). – Gruter, III, 4; Henisch, 1697, 30; Petri, II, 8; Blum, 2; Eiselein,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Nichts — 1. Als Niet kommt tot iet, dann kennt iet hem selver niet. – Simrock, 7534. Wenn ganz arme Leute plötzlich zu grossem Vermögen gelangen, kennen sie sich selbst nicht mehr. 2. Auss nichts wird nichts vnd bleibt nichts. – Lehmann, II, 32, 68; Petri … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Teufel — (s. ⇨ Teixel). 1. A mol muess ma m Teuffel uff de Wedel treta. – Birlinger, 1036. 2. All, wat de Düwel nich lesen kann (will), dat sleit he vörbi (oder: sleit he äwer). – Frommann, II, 389, 123; Eichwald, 346; Goldschmidt, 57; Kern, 1430. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
English language — English Pronunciation /ˈ … Wikipedia
Narr — (s. ⇨ Geck). 1. A Narr hot a schöne Welt. (Jüd. deutsch. Warschau.) Dem Dummen erscheint die Welt um so schöner, als er von manchen ihrer Uebel und Leiden nicht berührt wird. 2. A Narr hot lieb Süss. (Jüd. deutsch. Warschau.) Diese auch in… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Reden — (Verb., s. ⇨ Sprechen). 1. Alles Reden ist verloren, findet man nicht offne Ohren. – Gaal, 1235. 2. Am Reden erkennt man den Menschen, am Geschmack den Wein, am geruch die blumen. – Lehmann, 917, 16. 3. An viel reden kennt man einen Narren. –… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Leben (Subst.) — 1. All Levve well widderlääv sin. (Köln.) – Firmenich, I, 475, 186. Ein unordentliches und übermüthiges Leben rächt sich. Weyden (II, 6) hat das Sprichwort in folgender Fassung, aber ohne Angabe seines Sinnes: All et Leven wel widerläv sin, oder… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Otto Brandenburg — Born 4 September 1934(1934 09 04) Denmark Died 1 March 2007(2007 03 01) (aged … Wikipedia
Alten (die) — 1. Alten kann man wol vorlaufen, aber nicht vorrathen. Oft findet sich aber das Alter früher im Kopfe als in den Beinen ein. 2. Alten muss man ihre Weise lassen. It.: E più facile rovesciar un pozzo, che riformar un vecchio. 3. Alten und Kindern… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Bissen — 1. Au guten Bissen verdirbt man sich den Magen zuerst. 2. Auff ein guten bissen schmeckt (gehört) ein guter trunck. – Henisch, 395; Körte, 631; Simrock, 1106; Blum, 176; Bücking, 107. Gesundheit und Wohlstand erfordern es oft. Wer ein Fest gibt,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon